Hvorfor vælge en ordblindeefterskole?
Vi er en ordblindeefterskole på Sjælland for unge, der har læse- og stavevanskeligheder, og som ordblind har brug for ekstra boglig støtte i undervisningen.
Unge ordblinde kan føle sig udenfor
Lider man af ordblindhed som teenager, kan man hurtigt føle sig anderledes og udelukket af det fællesskab, der ellers blomstrer og udvikler sig i løbet af folkeskolen. Med ordblindhed kan man føle sig udenfor og føle, at der er noget galt, fordi man ikke kan læse og skrive lige så godt som de andre elever.
Derudover kan en person med ordblindhed i en moderne digital verden, hvor rigtig meget af de unges kommunikation foregår på skrift over sociale medier og SMS, føle sig ekstra udfordret og måske ikke have modet til at formulere sig eller være en del af det sociale netværk.
Stor fællesskabsfølelse på vores ordblindeefterskole
Er du ordblind, er en ordblindeefterskole et rigtig godt valg. På vores ordblindeefterskole er den unge nemlig ikke alene med sit problem. Her er problemet ens for alle. Alle elever er i samme båd, hvorfor der også hurtigt bliver skabt en stor fællesskabsfølelse.
Samtidig er der på vores ordblindeefterskole mulighed for at have fokus på og overskud til at tilrettelægge undervisningen efter den enkelte elevs behov og færdigheder. Vores ordblindeefterskole har kun undervisere, der har stor erfaring på området, som er specialiseret inden for undervisning af ordblinde, og som har de rette redskaber og den pædagogiske indsigt i ordblindes særlige behov.
En ordblindeefterskole gør derudover også brug af al den nyeste viden og alt det rette udstyr inden for ordblindhed, hvor der blandt andet er stor fokus på tekniske IT-hjælpemidler, der er specielt udviklet til elever med læse- og skrivevanskeligheder.
På en ordblindeefterskole bliver du styrket både personligt og fagligt
På vores ordblindeefterskole lægges der ikke kun vægt på, at den enkelte elev skal blive bedre til at stave, læse og skrive. Det er også vigtigt, at den unge også selv finder glæden ved og lysten til at bruge sproget fremadrettet – mundtligt såvel som skriftligt.
Der er derfor stor mulighed for den ordblinde elev at rykke sig et kæmpe skridt på både det faglige og personlige plan efter et ophold på en ordblindeefterskole.
Du er mere end velkommen til at kontakte os på telefon 59 26 02 01, hvis du ønsker at høre mere om, hvorfor en denne type efterskole er et godt valg for en elev med ordblindhed.