Internetoplæsningen "Adgang for alle" er nu åbnet for alle.
Det er i dag muligt at downloade en "fjernbetjening" fra konsortiets hjemmeside www.adgangforalle.dk
Ikonet til fjernbetjeningen lægges som et "plug in" i menulinjen i "Internet Explorer" og når fjernbetjeningen åbnes lægger den sig synligt på skærmen hen over andre programmer.
Fjernbetjeningen virker ved at en tekst på Internettet markeres og der klikkes på afspillerknappen. Herefter sendes teksten til en server på AUC i Aalborg. Her generes talen og denne sendes retur til afspilning gennem computerens lydkort.
Talen der genereres er fra talesyntesen Carsten fra firmaet Speech-ware. Altså den tale der er udviklet i samarbejde med TeleDanmark, AUC (Center for Personkommunikation i Aalborg) og Københavns Universitet.
Der kan læses mere om projektet og portalen på ovennævnte hjemmeside.
1.Download gratis software fra adgangforalle.dk (ca.0.8 mb)
2.Installer programmet på din pc
3.Klik på ikonet i browserens værktøjslinie
4.Marker tekst og tryk på play.
5.Teksten behandles af en server i Ålborg og høres efter få sekunder i højttaler.